Dean

DK B’Billing Dean Winchester

Født: 13. juni 2010
Han, kastreret

Dean var den tredje sphynx der tilsluttede sig vores husstand, og er den fineste lille nipssag.

Meget elegant og meget talende. Han er også kendt i huset som den lille vaskebjørn, for han tåler ikke at se plastik, uden han skal tygge i det. Derudover er han den slankeste i husstanden 😉

Dean vandt i februar 2011 titlen som “Viborgs sødeste kæledyr” i en fotokonkurrence i Petworld 😀 Derfra stammer dette billede, taget af Tosa foto.

I august 2011 blev Dean fotograferet til en bog, og i januar 2012 deltog han i et datingprogram til TV2 Zulu.

Han har derudover de sjoveste lyde, der lyder som en blanding mellem at kvidre, gø, vrinske og miave. Det er altid tydeligt at høre, når det er ham der giver lyd fra sig.

Dean ankom til familien d. 5. februar 2011, efter at have været omkring Henriette der købte ham hos Helle da han var 4 måneder. Hun var nødt til at skille sig af med ham igen, da det ikke gik så godt i spænd med hendes planer om at opdrætte hunde. Heldigt nok for os.

Vi hørte på ham i oktober 2010, men da var han allerede lovet væk til Henriette, så der var stor begejstring da ældsteøglen genfandt ham i den blå avis. Ikke bare en killing fra det samme kuld, men lige præcis den vi havde spurgt på 4 måneder tidligere. Hvad er sandsynligheden for det?

Det var skæbnebestemt, at han skulle være hos os – det er jeg sikker på <3